Alle babyer fortjener den bedste babydyne, og babydynen er måske det redskab, som babybien kommer til at bruge allermest – udover bleerne – i barnets første måneder.
Det er lige meget, om barnet skal sove, skal ud at køre en tur i den friske luft eller bare skal putte på mors og fars skød, så er babydynen der altid til at støtte rundt om den lille, skrøbelige krop.
I dag findes der så mange forskellige babydyne typer og baby sengetøj og lagen til babyseng, at det kan være svært at udvælge den bedste babydyne. Hver enkelt familie har sine behov og præferencer.
Du kan lære om dynefyld, vedligeholdning, allergivenlige- og økologiske mærker og en masse anden viden, som du har brug for at have ved hånden, inden du vælger dit barn nye babydyne.
Vi har samlet en babydyne-guide, som hjælper dig godt på vej til at finde den bedste babydyne til dit eget barn.
Änglamark helårs babydyne og babypude i økologisk bomuld
Denne babydyne fra Änglamark er selvfølgelig, som resten af dette varemærkes produkter, økologisk, fri for giftige stoffer og produceret med hensyn til miljøet.
Dynen er også mærket med Svanemærket.
Der er anvendt et silkeblødt bomuldscambric til våret, som er syet i kassetter for at sikre, at fyldet holdes jævnt fordelt.
Denne dyne er en helårsdyne og indeholder 120 gram microfibre af typen silikoniserede hulfibre, der kan indeholde meget luft og derfor virker temperaturregulerende.
Sammen med Änglamark dyne følger også en pude på 40 x 45 cm, og er en af de bedste babydyner på markedet.
- Mål: 70 x 100 cm
- Fyld: Silikoniserede hulfibre
- Vår: Økologisk bomuldscambric
Fossflakes Soft baby dyne og pude i 100% bomuldscambric
i samarbejde med PriceRunner
Denne lækre babydyne med fossflakes er en sommerdyne, som også kan anvendes om foråret og efteråret af de børn, der bliver meget varme, når de sover.
Soft baby dynen er Oeko-Tex certificeret og dermed fri for enhver form for giftige stoffer i slutproduktet.
Der er anvendt en blanding af 70% fossflakes og 30% polyesterfibre til dynen, hvilket er velegnet til at vaske i vaskemaskinen ved 60 grader uden at det mister sin spændstighed og fylde.
Når man køber dynen, følger der en lille blød pude med på 40 x 45 cm. Fyldet for puden og dynen er det samme.
- Mål: 70 x 100 cm
- Fyld: Fossflakes
- Vår: Bomuldscambric
Nsleep kapok babydyne med naturlige træfibre i str. 70 x 100 cm
i samarbejde med PriceRunner
En babydyne i et lækkert naturmateriale som kapok er slet ikke til at stå for.
Kapok har en naturlig evne til at holde støvmider ude, mens de luftholdige fibre regulerer varmen og transporterer sveden væk fra det sovende barn.
Der er anvendt et specialvævet og støvmidetæt bomuldsstof til våret, som er økologisk og GOTS-certificeret, så arbejdsvilkår samt anvendelse af kemiske stoffer er fuldt kontrolleret i løbet af hele processen.
Nsleep kapokdyne er syet i kassetter, så fyldet altid er jævnt fordelt selv efter vask og tørring.
- Mål: 70 x 100 cm
- Fyld: Kapok
- Vår: Økologisk bomuld
Cocoon kapok babydyne bedste kapok dyne i høj kvalitet
i samarbejde med PriceRunner
Den lækre babydyne fra Cocoon er fyldt med naturligt og bæredygtigt kapok. Samtidigt er yderstoffet lavet af 100% bomuld helt uden giftige kemikalier.
Dette kan nemt være den bedste babydyne, hvis man går efter 100% økologi og 100% bæredygtighed.
Babydynen er syet i hånden og fyldt med kapok ved håndkraft under økologiske og arbejdsvenlige forhold.
Kapokdynen er ultralet, – faktisk 8 gange lettere end bomuld! Og så er det fugtafvisende, så luftfugtigheden ikke absorberes i babyens dyne.
Denne super naturlige dyne fra Cocoon er temperaturregulerende, så barnet hverken ligger for varmt eller for koldt.
Dynen fra Cocoon måler 70 x 100 cm.
Filibabba Kapok babydyne med kapok fyld og 100% økologisk fiber
i samarbejde med PriceRunner
En anden skøn babydyne med kapokfyld er denne fra Filibabba. Eftersom kapok er et antibakterielt og støvmideafvisende materiale helt fra naturens side, er denne dyne rigtig god til børn, der kan have tendens til astma og allergi.
Det betyder også, at dynen ikke har brug for at blive vasket nær så ofte.
Kapokfyldet kan lige efter købet føles en smule stift, men jo mere dynen bliver brugt, des blødere og mere fleksibelt føles fyldet.
Våret er syet med økologisk og GOTS-certificeret bomuld, hvis bløde og giftfri kvalitet du trygt kan lægge dit barn til at sove i.
- Mål: 70 x 100 cm
- Fyld: Kapok
- Vår: Økologisk bomuld
Cocoon Company Organic Kapok dyne til baby 70×100 cm
i samarbejde med PriceRunner
En af de største fordele ved at vælge en babydyne med kapokfyld er, at dette materiale regulerer barnets temperatur helt naturligt.
De luftholdige kapokfibre har en evne til at transportere både varme men også sved, så barnets krop holdes helt tør og aldrig hverken for varm eller for kold, imens det sover.
Kapokmaterialet er desuden bæredygtigt, eftersom det kommer fra store træer, der ikke bliver fældet for at kunne udnytte dets frugter år efter år.
Cocoons økologiske babydyne er syet med et blødt vår af bomuld, der ligesom fyldet er uden giftigt kemi af enhver art.
Dette er en af den bedste babydyne med kapokfyld fra Cocoon Company.
- Mål: 70 x 100 cm
- Fyld: Kapok
- Vår: Økologisk bomuld
Cocoon Company Merino Wool babydyne medium 70×100 cm
i samarbejde med PriceRunner
Hvis du én gang får fingrene i en babydyne med fyld af merinould, vil du næppe være fristet til vælge noget andet.
De lange uldfibre kommer fra merinofår, som har været opdrættet i Spanien siden middelalderen for sin eksklusive kvalitet.
Merinoulden er helt uden kemikalier og indeholder lanolin, som husstøvmider og bakterier ikke kan leve i. Ulden er desuden fantastisk til at transportere varme og dermed regulere temperaturen hos det sovende barn.
Det er muligt at vælge Cocoons Merino Wool babydyne i Light, Medium og Heavy, alt efter om dynen er til sommer-, vinter-, eller helårsbrug.
- Mål: 70 x 100 cm
- Fyld: Merinould
- Vår: Økologisk bomuld
Babytrold sæt 100% polyester fiber sæt i Øko-Tex materialer
i samarbejde med PriceRunner
Til den lunere tid i forår og sommer er dyne- og pudesættet fra Babytrold en god og prisvenlig løsning.
Både pude og dyne er fremstillet af kunstfibre med et betræk af polyester, hvilket gør dem resistente over for jævnlige vaske.
Sættet tåler ikke at komme i tørretumbleren, men det lette materiale kan sagtens lufttørre i løbet af kort tid.
Sættet vejer 370 gram og lever op til Oeko-tex standard 100 certificeringen.
Babytrold dynen måler 70 x 100 cm, og puden måler 40 x 45 cm.
Kongens sløjd kapok dyne 100 % økologisk kapok dyne
i samarbejde med PriceRunner
Denne babydyne fra det danske mærke Kongens Sløjd passer både på barnet og på miljøet.
De økologiske kapokfibre er hverken blegede eller blevet behandlet med kemikalier af nogen art.
Kapokfyldet giver den bedste babydyne for miljøet, for når kapokfibrene samles, er det ikke nødvendigt at fælde nogle træer, og når dynen ikke længere skal bruges, kan fibrene nedbrydes i naturen.
Yderstoffet er lavet af 100% GOTS-certificeret bomuld, som sikrer, at den økologiske produktion er overvåget fra bomuldsblomst til blegning eller farvning af stoffet.
Kapokdynen fra Kongens Sløjd er ekstremt allergivenlig og suger ikke fugt. Den sikrer også, at barnets temperatur bliver reguleret gennem hele søvnen.
Denne kapokdyne måler 70 cm x 100 cm.
Fossflakes babydyne populær astma dyne med åndbar fyld
i samarbejde med PriceRunner
Den bedste babydyne skal være allergivenlig for den lille baby.
Fossflakefyldet (også kendt som bamsevat) består af polyethylen og silikoniserede poliesterkuglefibre.
Dette fyld er genialt til både fyld af babylegetøj og naturligvis til babydyner, fordi det har en evne til at holde støvet ude.
Når der ikke er støv, virker dynen antiallergisk, og samtidigt holdes støvmider på afstand.
Babydynen fås med en tilhørende hovedpude.
Både dyne og pude kan vaskes ved 60 grader. Fossflakefyldet vil selv efter mange vaske bevare sin oprindelige volumen men kan også kommes i tørretumbleren for at opnå samme effekt.
Udover at virke antiallergisk er denne babydyne også temperaturregulerende at sove med.
Dynen måler 70x100cm, puden måler 40x45cm.
Cocoon babydyne med uld økologisk dyne med merino uld
i samarbejde med PriceRunner
Coocons babydyne med merinould kan med lethed være den bedste babydyne til de kolde vinternætter.
Til denne babydyne er der blevet anvendt uld fra fritgående bjergfår. Bjergfårulden til denne dyne har en minimumslængde på 8 cm.
Jo længere hårene er, des mere luft kan ulden indeholde, så åndbarheden, letheden og flexibiliteten af produktet bliver optimal.
Merinouldens naturlige indhold af lanolin, virker støvafvisende og er demed yderst allergivenlig. Lanolinen er også et naturligt antibakterielt stof, som virker selvrensende på dynen.
Den økologiske merinould er omgivet af et blødt, økologisk GOTS-certificeret bomuldssatin.
De lange uldfibre er temperaturregulerende, så baby altid er omgivet af den optimale temperatur.
Ulddynen fra Coocon får med 300g, 500g eller 700g uldfyld. Dynen måler 70 x 100 cm.
Cocoon babydyne med majs allergivenlig dyne med majsfibre
i samarbejde med PriceRunner
Coocons revolutionerende babydyne med majsfibre er både allergivenlig og temperaturregulerende.
Den bedste babydyne er ikke bare god for din baby men også for miljøet.
Dette majsfiberfyld er produceret under miljøvenlige forhold af et naturligt materiale (mælkesyren fra majssukkeret) og er 100% naturligt nedbrydeligt.
Babydynen er økologisk hele vejen igennem lige fra majsfibrene til det bløde bomuldsbatist.
Majsfibrene er hule indeni, ligesom uldfibre, og virker derfor ekstra isolerende med temperaturregulerende egenskaber.
Fyldet er fugtafvisende, så baby altid ligger tørt og godt.
Cocoons majsfiberdyner er behandlede med en Oeko-Tex certificeret Greenfirst-behandling af naturlige olier, som holder støv og støvmider ude.
Babydynen med majsfyld kan vaskes ved 60 grader, men behøver i virkeligheden ikke så varmt vand takket være Greenfirst-behandlingen.
Dynen måler 70x100cm.
Babydan dyne i mikrofiber øko-tex dyne fra 0-5 år
Udover at være utrolig prisvenlig, så har Babydans dyne med mikrofiberfyld og en masse andre gode kvaliteter.
En mikrofiberdyne kan let være den bedste babydyne at vedligeholde rent praktisk, og når den skal bruges til små børn, er dette en stor fordel. Mikrofiberfyldet kan vaskes med almindeligt vaskemiddel ved 60 grader om og om igen og tørrer i løbet af kort tid.
Fiberfyldet er hult indeni, ligesom uldfibre, og de virker hermed isolerende og temperaturregulerende.
Mikrofiberdynen er fugtafvisende og kan tåle at ligge uden brug i lange perioder (f.eks. i et sommerhus) uden at fyldet bliver nedbrudt eller fugtigt.
Fyldet er allergivenligt og omgivet af 100% bomuld.
Babydans dyne måler 67x100cm og fås sammen med en pude som måler 40x45cm.
Generel information om babydyner
- Allergivenlig og øko: De forskellige mærker hjælper os med at se, hvilke dyner, der er sundest for vores baby. Svanemærket, Oekotex, GOTS, Nomite, Daunafresh og Astma&Allergi-mærket er alle gode indikatorer for en sund babydyne uden giftige kemikalier o.lign.
- Dynematerialet: er noget af det vigtigste ved valget af dynen. I dag er der virkelig mange forskellige typer materialer at vælge imellem. Længere nede følger lidt beskrivelse af nogle af de mulige dynefyld.
- Vask af babydyne En babydyne er i risikozonen for gylp, tis og det der er værre. Hold øje med om dynen kan vaskes ved 60 grader. Der er også ”selvrensende” materialer, som ikke har behov for en kogevask for at holde sig bakterie- og støvmidefri.
- Bæreevne: Bæreevnen indikerer, hvor god isoleringsevne dunfyldet i en dyne har. En dyne med dunfyld er ikke varmest, bare fordi den har det største indhold af dun. Dunenes kvalitet og evne til at ”bære” på varmen er den vigtigste indikator: Heraf navnet bæreevne. Skalaen går fra 2-16, hvor 16 er den bedste bæreevne.
- Tørring af dyne i tørretumbleren: Nogle babydyner har kun brug for en enkelt tur i tørretumbleren, mens andre kræver en kompliceret tørringsproces med skiftesvise lufttørringer. Hvordan er dine tørringsfaciliteter? Og har du en ekstradyne til at bruge i mellemtiden?
- Pleje af babydyner: alle dyner har godt af at blive luftet en gang om dagen for at fjerne støv og bakterier. Hvis dynefyldet er begyndt at falde sammen, kan dynen vaskes og tørretumbles sammen med tennisbolde.
Kort om babydyne med dun
Dundyner kan have fremragende isoleringskvaliteter, men det kommer helt an på, hvilken type dun, dynen indeholder.
Den bedste babydyne indeholder edderdun, men moskusdun er næsten lige så godt. Du kan afgøre på bæreevnen, om dundynen er af god kvalitet.
I det danske klima anbefales en dyne med en bæreevne på minimum 10-12.
De fleste dundyner kan vaskes ved 60 grader, men der er også mange, som har fået en antibakterie- og støvmidebehandling, så de højere grader ikke er nødvendige.
Selvom dunfyld oftest er økologisk, så er dun et naturmateriale og nogle personer kan være allergiske over for dem.
Kort om babydyne med uld
Moderne ulddyner bliver i dag lavet med økologisk uld. En god kvalitets ulddyne indeholder lange uldfibre, som kan rumme en masse luft.
På den måde bliver ulddynen hverken tung eller kluntet, men derimod let, flexibel og temperaturregulerende.
En ulddyne bør ikke vaskes ved højere end 30 grader, da uldens naturlige kvaliteter ødelægges.
Uld indeholder et naturligt fedtstof, som hedder lanolin. Lanolin er antibakterielt og støvafvisende, så ulddynen automatisk vil være antiallergisk og uden risiko for støvmider og bakterier.
Når du vælger en ulddyne, så kig efter uldfyldets massefylde. F.eks. vil 300g være en let sommerdyne, mens 700g holder vinterkulden ude.
Kort om babydyne med mikrofiber
Den største fordel ved at vælge en mikrofiberdyne er, at den er praktisk at vedligeholde.
Den bedste babydyne skal kunne vaskes og tørres uden problemer, og det er lige netop, hvad mikrofiberfyldet kan holde til.
Fyldet klumper ikke sammen og bliver heller ikke ødelagt selv ved en kogevask.
Mikrofibre er hule indvendigt, og den indvendige luft virker isolerende og samtidigt temperaturregulerende, når barnet sover med dynen over sig.
De silikoniserede mikrohulfibre holder fugt og støv ude og er et godt valg mod forebyggelse af allergi.
En mikrofiberdyne kan som regel vælges i enten sommer- eller vintertykkelse.
Kort om babydyne med kapok
Kapok-træets frugt har et blødt vatlignende indhold, som indfødte kvinder har brugt i århundreder til at lægge i deres babyers senge.
Når du vælger en kapokdyne, så vælger du automatisk et 100% økologisk produkt.
Kapokfyldet giver den bedste babydyne til børn, som har allergi eller risiko for at få det. Kapok er omgivet af et naturligt vokslag, som holder fugten ude.
Derfor kan der ikke vokse skimmelsvamp i fyldet eller leve støvmider og bakterier.
Det kan være lidt besværligt at tørre fyldet igen, så derfor anbefales det at lufte dynen i stedet for at vaske den, når det er muligt.
Kort om babydyne med temprakon
Temprakon er en moderne type babydyne, som kombinerer det klassiske dunfyld med en avanceret teknologi udviklet af NASA.
På den ene side er temprakondynen normal, og på den anden side er der i selve yderstoffet indlagt bikubemønster med ”cellevægge”.
I disse cellevægge findes der et materiale, som astronauter oprindeligt har brugt i deres rumdragter.
Materialet er så at sige ”intelligent”: når barnet sover med temprakondynen over sig, bliver den overskydende varme transporteret væk, så barnet ikke begynder at svede.
På samme vis afgiver dynen varme til barnet, hvis det er koldt.
Temprakon-materialet er allergivenligt og Oeko-tex certificeret.
Vær kritisk når du vælger den bedste babydyne
Hvorfor er det vigtigt at vælge den bedste babydyne til sit barn?
I barnets første levetid sover det mellem 16 – 17 timer i døgnet. Det er rigtig lang tid at tilbringe i nærkontakt med de materialer, som babydynen er lavet af.
Din babys dyne skal selvfølgelig være uden giftige kemikalier. Hold derfor øje med mærker som f.eks. Oeko-tex.
Hvis dynen er lavet af naturmaterialer bør du af samme grund gå efter økologi. Ikke fordi det er bedre for miljøet, – hvilket jo er fantastisk – men fordi dit barn er modtagelig for de produkter, som materialerne er blevet behandlet med.
Ligesom en madras skal babydynen skal give din baby et sundt nærmiljø, og her er det vigtigt, at dynen kan regulere barnets temperatur.
Hvilken babydyne skal jeg købe?
Det er et rigtig godt spørgsmål. Der findes babydyner i så mange varianter og til forskellige behov, at man heller ikke kan sige, at der findes én, som er den bedste babydyne.
Den bedste babydyne til nogle familier kan være mindre ideel til andre.
Mange mennesker vælger én type babydyne til barnevognen og en anden til tremmesengen, køjesengen og halvhøj seng.
Det anbefales at læse afsnittene om typer af dynefyld igennem, så du får en ide om fordele og ulemper ved hvert fyld.
Vaskbarhed: Hvordan er dine vaskefaciliteter? Har du vaskekælder med egen vaskemaskine og tørretumbler?
Vælg gerne en let vaskbar dyne til barnevognen.
Hvor længe skal baby bruge dynen?
En babydyne måler normalt 100 cm i længden. Når barnet har vokset sig længere end dette, er det altså tid til at skifte til en juniordyne.
Skiftet fra babydyne til juniordyne sker typisk omkring 2-årsalderen, men varierer selvfølgelig fra barn til barn.
Selvom barnet om natten bruger en større dyne, er det en god ide at beholde babydynen til brug i barnevognen og klapvognen, hvor en juniordyne tit vil fylde for meget.
Der er også mange børn, som elsker at bruge deres tidligere babydyne til at kramme om i sengen.
Hvor længe holder en baby dyne?
Den bedste babydyne kan i teorien holde til rigtig mange babyer. Det betyder, at hvis der er planer om at få flere børn, så er det kun nødvendigt at købe en babydyne en enkelt gang, – men af god kvalitet!
Vedligeholdelsen er selvfølgelig essentiel:
Uanset hvilket fyld dynen indeholder, så skal den luftes og rystes en gang om dagen, så fyldet bevarer sin spændstighed, og støvet fjernes.
Det er også vigtigt, at en babydyne ikke ligger opbevaret i et fugtigt rum, så fyldet bevarer sit isolerende luftindhold.
Men uanset så kan en tur i tørretumbleren som regel rette op på skaden.
Rigtig god dyneguide. Da jeg søgte efter en babydyne så jeg en dyne i bambus. Den skulle også være god til børn, som sveder meget om natten. Måske skulle i tilføje den i guiden. Fandt bambusdynen her: https://wonderliving.dk/produkt-kategori/bambusdyner/